Sælg på auktion


Privat og erhverv

Alle, både private og erhverv, kan indsætte og sælge deres effekter på vores auktioner. Du kan kontakte os for yderligere informationer på salg@campenauktioner.dk.

Campen Auktioner tager imod både enkelteffekter og større partier. Har du f.eks. en bil, en cykel eller andet, du ønsker på auktion, skal denne effekt indleveres hos dit nærmeste Campen auktionshus. Her er du selv ansvarlig for at fragte dine auktionseffekter til os, enten på egen hånd eller med fragtfirma. Se fragtfirmaer vi anbefaler her.

Indlevering af dine effekter sker torsdage i tidsrummet kl. 09-19 eller efter aftale. Se dit nærmeste auktionshus for mere information.

Har du et større parti, som en specialbilssamling eller hvis din virksomhed er gået konkurs eller skal flytte, tager vi ofte ud til dig og afholder auktionen, hvor du og dine auktionseffekter er.
Er du advokat og står med et konkurs-, dødsbo eller ophør over en virksomhed, kan du kontakte os for yderligere informationer på salg@campenauktioner.dk.

Find dit nærmeste auktionshus her, hvor du også kan finde al kontaktinformation på os. Du er velkommen til at ringe eller skrive til os og få en snak om, hvad du ønsker at sætte på auktion og hvad der er muligt i netop din situation.

 

Kontakt os

Sådan fungerer det


Som sælger:

  • Når du vil sælge en effekt hos os, bliver du det, der kaldes, indsætter af effekten.

  • Som indsætter skal du beskrive effekten, du sælger så præcist og detaljeret som muligt. Beskrivelsen bliver brugt i vores auktionskatalog og informerer byder om præcis din effekt og kan derfor også påvirke salgsprisen positivt.

  • Du får et indsætternummer, der er unikt for dig og som fungerer som dit kundenummer hos os.

  • Vi sender dig en mail, når din(e) effekt(er) kommer på auktion så du kan følge dem.

 

Indlevering:

  • Når du indleverer dine effekter, vurderer Campen Auktioner A/S’ personale, hvilken auktion din effekt skal sættes på og kan ikke på forhånd fortælle hvilken eller hvornår.

  • Det er vigtigt at effekten er håndterbar ved indlevering og klar til at sætte på plads, hvis ikke andet er aftalt.

  • Når du indleverer og indsætter dine effekter, modtager vi data på dig som navn, adresse, evt. erhverv, mail, telefonnummer samt kontooplysninger til den kommende afregning.

 

Beskriv effekten:

  • Beskrivelsen af effekten skrives på vores sælgerformular som du får udleveret, når du indleverer dine effekter hos os.

  • Vi sender dig en mail, når din(e) effekt(er) kommer på auktion, så du kan følge dem.

  • Du kan også se indsætter-formularen her

  • Herefter noterer personalet dit indsætternummer ned til dig på formularen.

 

Når effekten er solgt:

  • Når effekten er solgt på auktion, modtager du, senest 28 dage efter auktionens sidste udleveringsdag, en komplet opgørelse over dine solgte effekter, samt betaling. Opgørelsen viser modregningen af slagssalær, som ikke betales forud.

  • Hvis du indsætter en bil, vil en evt. påfyldning af benzin el. diesel faktureres til dig som indsætter, ligesom starthjælp og transport er på indsætters regning.

  • Indsætter indestår for at køretøjet er gældfrit.

 

Indsætterformular 

 

Alle informationer om indsætter og deres effekt(er) skal være sande og oprigtige.

Billede og videomateriale

Vores indskrivere, altså dem, der sørger for at få din effekt skrevet ind i kataloget, sørger også typisk for at tage billede- og videomateriale af dine indleverede effekter, men det sker, at du selv skal stå for det.

Når du selv skal stå for billeder og/eller video er det vigtigt, for at kunne præsentere dine effekter bedst muligt i kataloget og til selve auktionen, at effekten f.eks. er:

  • pænt arrangeret
  • med luft omkring sig og uden forstyrrende elementer
  • godt belyst og at man tydeligt og klart kan se, hvad effekten er

 

Hvad kan vi ikke sælge på auktion

Vi forbeholder os retten til at afvise visse effekter, som vi ikke finder egnede til auktion.  

Kontakt os altid hvis du vil sælge på auktion, så vi kan få en auktionssnak om dine effekter og om salget af dem på mail salg@campenauktioner.dk

F.eks. vil vi typisk afvise følgende

  • brugte møbler, medmindre de er af en vis værdi eller fra en anerkendt designer 
  • brugt tøj el. brugte dæk 
  • gamle hvidevarer 
  • andre effekter vi skønner, der ikke kan sælges via auktion
  • der kan være effekter, der ikke må sælges i henhold til gældende lovgivning

Enhver effekt, stor eller lille, der sættes på onlineauktion, bør have en værdi på mindst kr. 200. På fysiske auktioner bør mindsteværdien være på kr. 500.

Har du spørgsmål omkring en effekt, du ønsker sat på auktion, kan du kontakte os på salg@campenauktioner.dk

Hvis en handel bliver annulleret og skal krediteres, som følge af bevidst tilbageholdte informationer, kan Campen Auktioner A/S opkræve salær for tabt fortjeneste og arbejdstid. 

 

Opret en bruger    Læs om vores auktioner

Et af Danmarks største auktionshuse


Campen Auktioner A/S har gennem de sidste 10 år opbygget stor erfaring i at afholde mange forskellige typer af konkurs- og ophørsauktioner.

Med mere end 1.000.000 unikke besøgende om året, et bredt netværk og effektiv markedsføring, er vi i dag et af Danmarks største auktionshuse. Vi har erfaringen til at rådgive jer I, hvordan jeres effekter sælges bedst muligt.

Det er muligt at transportere auktionseffekterne til en af vores afdelinger i Randers, Nyrup eller Samsø. Auktionen vil i den forbindelse finde sted ved os og konkurs-, dødsboets eller den ophørte virksomheds lokaler kan blive tømt hurtigere.

Byd på alle vores online og fysiske auktioner